En bidskinne er en individuelt tilpasset skinne i akryl, der anvendes for at beskytte tænderne og kan afhjælpe problemer forårsaget af tandpres (bruksisme) eller tandskæren. Tandpres kan føre til hovedpine, ømme kæber og skader på tænderne. Med en bidskinne kan du mindske disse skader.
Bidskinnen fungerer som en beskyttende barriere mellem tænderne. Afhængigt af bidskinnetypen, reducerer den trykket på tænderne og afhjælper muskelspændinger i kæben. Skinnen fremstilles af et holdbart og behageligt materiale og tilpasses nøje til dine tænder for optimal komfort.
1. Undersøgelse: Først foretager vi en grundig undersøgelse af dine tænder og kæber for at vurdere behovet for en bidskinne. Dette kan også foregå simultant med dit regulære tjek.
2. Aftagning af aftryk: Vi tager et aftryk af dine tænder for at sikre, at skinnen passer præcist.
3. Tilpasning: Når skinnen er fremstillet, prøver vi den på og sikrer, at den sidder perfekt. Skinnen bliver tilpasset dit bid
Tandlægen kan anbefale en bidskinne, hvis du:
• Oplever spændinger eller smerter i kæberne.
• Har hovedpine, der kan relateres til tandpres.
• Har slidte eller beskadigede tænder.
• Knirker med tænderne under søvn.
• Har problemer med kæbeleddet (kæbeledsdysfunktion).
De fleste anvender bidskinnen om natten. Den er let at bruge og nem at rengøre. For at sikre lang levetid anbefales det at følge tandlægens råd om pleje og vedligeholdelse. Du kan få renset din bidskinne på klinikken.
© 2025 Tandlægerne Svenstrup Torv – Designet af Auxo.dk