Kroner & broer

Kroner og broer i keramik – kvalitet og lang holdbarhed

Kroner og broer sidder permanent fast på tænderne og kan ikke afmonteres. De er fremstillet af keramik

Keramik anvendes i flere tilfælde, da det er en slidstærk løsning. Et eksempel på brug af keramik er når man ønsker at nedsætte risiko for fraktur på en rodbehandlet tand.Her anbefales altid en krone, da tyggebelastningen bliver jævn og dermed beskytter mod fraktur. 

En bro laves hvor der mangler en tand mellem to tænder. Her bruger man nabotænderne som “bropiller” og teknikeren sætter en tand på i midten. En broløsning kan vælges fremfor en implantatbehandling, hvis bropillerne (altså de tænder der bærer broen – nabotænderne) har restaureringer eller er rodbehandlet. Der findes andre eksempler på brug af keramik, men de nævnte er de mest hyppige.

1. Besøg

Bedøvelse anbefales, selvom tanden ikke længere har en nerve, for at sikre, at behandlingen er behagelig. Under seancen slibes der af tanden, og der tages et præcist aftryk til fremstillingen af den endelige tand. En midlertidig tand konstrueres og sættes på samme dag, så du ikke går uden tand imens.

2. Besøg

Keramikken limes fast med den rette cement. Du har nu en erstatning efter ca. 14 arbejdsdage. Justering samt ømhed kan forekomme. Behandling med keramik kræver fortsat vedligehold efter endt behandling. Der kan forekomme patologi som fx caries hvis man ikke fortsat holder rent mellem og under keramikken. Tænder skifter farve med alderen, derfor kan det på lang sigt være nødvendigt at skifte keramikken ud.